Tanja’s historie

Allergi har altid været en del af mit liv. Jeg har så længe, jeg husker, haft gener som kløe i øjnene, nældefeber og masser af nys. Da jeg begyndte at få interesse for makeup, var jeg klar over, at jeg var nødt til at få vejledning for at passe på min krop, og tage hensyn til min allergi.

Desværre blev mine allergener kun tiltagende jo ældre jeg blev, og mine frustrationer omkring det voksede med. Min interesse for stil og skønhed gjorde, at jeg gerne ville uddanne mig til makeupartist. Men familie, venner og min læge var skeptiske; “Er det nu godt, med din allergi”? Alle bekymrede sig om, at beautybranchen bestemt ikke er den mest hensigts-mæssige branche at arbejde i, med en hverdag fyldt med mange produkter med skadelig kemi. Men jeg var ligeglad, jeg ville forfølge min drøm.

Jeg påbegyndte min uddannelse som makeupartist, og jeg blev hurtigt ramt af svær eksem på hænderne. Det var især slemt på håndryggen, hvorpå jeg ofte lagde den foundation, som jeg brugte på modellerne. Men jeg valgte at leve med ulemperne, for jeg var glad for min profession.

Mens jeg uddannede mig, blev mine allergiske reaktioner så slemme, at jeg måtte tage allergipiller hver dag. Jeg var udmattet om aftenen, og mine øjne kløede ofte så meget, at jeg måtte aflyse aftaler med mine venner om aftenen. Da var jeg ikke ligeglad længere, jeg følte at allergien styrede mit liv i al for høj grad. Jeg søgte alternativ behandling, og dette havde en positiv effekt på mine symptomer .

Siden den dag jeg prøvede makeup første gang, har jeg savnet et produkt som Miild. Og som makeupartist, har jeg set mange andre lide af ubehagelige allergiske reaktioner, ligesom jeg. Derfor, så jeg, og Tine, et stort behov for rene makeupprodukter, som man trygt kan bruge – uden gener. Det var tydeligt, at det ikke kun var os, der gerne vil bruge makeup, uden at være nervøse for både de kortsigtede og langsigtede konsekvenser for helbredet.

Miild er skabt til alle, der vil have et rent og naturligt alternativ, når de vælger makeup. Miild er både til dem, der har allergi og til dem der vil mindske risikoen for at udvikle det.

Miild er udviklet af Tine og jeg som begge er makeupartister, og derfor stiller høje krav til kvalitet. Vi har lagt hjerte og sjæl i arbejdet med at udtænke og skabe Miilds kollektion. Vi har gennemtænkt alle produkter, vi har testet – og testet igen, og ændret på produkterne, indtil vi var tilfredse. Med vores baggrund er vi selv vores egne hårdeste kritikere, og resultatet er et makeupmærke med stærke værdier, rene ingredienser med super holdbarhed.

Vi har valgt at få Miild makeup certificeret, for at skabe uforbeholden tryghed omkring produkterne. Vi vil gerne tage ansvar for både brugerne af vores makeup, og for miljøet.

Tine’s historie

For et par år siden oplevede jeg pludseligt at få daglige, ubehagelige gener; mine øjne løb i vand, mit svælg stoppede til og jeg nyste i tide og utide. Udover det, fik jeg knopper i hele ansigtet og nældefeber. Lægen var ikke i tvivl, jeg havde udviklet allergi.

Allergi havde aldrig været en del af mit liv før, og jeg anede derfor intet om, hvad det skulle komme til at betyde for mit velvære. I dag er jeg, på grund af min allergi, meget opmærksom på hvad jeg putter på huden. Kan jeg ikke tåle et produkt, kan jeg mærke det med det samme; jeg får udslæt, kvalme og hovedpine.

Jeg elsker at arbejde som makeupartist. Men det er også vigtigt for mig, at drømmen om skønhed ikke er ensbetydende med at gøre skade på min krop. Jeg har eksempelvis aldrig forstået, hvorfor makeup skal have duft. Forståeligt, at nogle foretrækker duftende deodorant, showergel og diverse andre skønhedsprodukter, men duftende makeup, det giver ingen mening for mig.

Efter mange besøg hos en dygtig læge, blev jeg rådet til, kun at bruge økologisk mineral makeup. Men dette, skulle vise sig at være stort set umuligt at finde. Jeg vendte og drejede hvert eneste nyt produkt, jeg kom i nærheden af, men det var umuligt at gennemskue, hvor rene de egentlig var. Jeg indså efter nogen tid, at der ganske enkelt mangler et makeupbrand, der er 100 procent ufarligt, forståeligt for forbrugeren og ærligt.

Gennem min erfaring, både personligt og som makeupartist, er jeg blevet bevidst om, hvordan mange kvinder reagerer, med ubehagelige følger, på makeup. Men også hvad der bliver brugt af ingredienser, i de produkter vi alle dagligt benytter.

Med Miild, er min drøm at være med til at skabe omsorg for vores jord og mennesker. Jeg brænder for, sammen med Tanja, at bidrage til at udbrede større bevidsthed om, hvilke følger brugen af makeup kan have. Samtidig ønsker jeg, at skabe tryghed for vores forbrugere, der med Miilds produkter i hånden og på huden, kan føle at de passer på sig selv og vores natur vi lever i og af.

Om Miild

Miild er et nytænkende og banebrydende makeupmærke. Miild er udviklet, stiftet og drevet af to ildsjæle med den mission at forene kreativitet, bæredygtighed og brugertryghed indenfor skønhedens univers.

Vi er stolte af at være de første i verden, der kan præsentere tre anerkendte certificeringer på vores makeup produkter; AllergyCertified, Svanemærket og ECOCERT COSMOS.

Miilds produktlinje består af basic makeupprodukter og fem makeuppensler af syntetisk hår, der kan benyttes hver dag med følelsen af tryghed, velvære og luksus. Visionen er at skabe makeup af optimal kvalitet, udviklet af uddannede, professionelle makeupartister, der stiller høje krav til holdbarhed og et naturligt finish. Produktlinjen er gennemtænkt, udviklet med stor umage og nøje udvalgt efter principper om et højt niveau. Dette med vores baggrund som fagpersoner, vores personlige erfaringer med allergi og vores fælles store passion for makeuppens verden.

Med Miilds makeupprodukter, opnår du en smuk og naturlig hud, skønhedsfremmende effekter samt en let og behagelig følelse på din hud. Vores produkter er udviklet på rene og plejende ingredienser, som arbejder med din hud. I Miilds univers, går følelsen af tryghed og skønhed hånd i hånd. Miilds budskab er simpelt:

Vi hos Miild, brænder for at revolutionere et marked med stort potentiale for større bevidsthed om allergivenlighed, bæredygtighed samt kærlighed og ansvar for naturen.

Certificeringer

AllergyCertified

AllergyCertified tager udgangspunkt i, hvad der kan være potentielt allergifremkaldende for dig. Deres speciale er især, gennem viden og oplysning, at bidrage til at minimere risikoen for kontaktallergi. Derfor analyserer de alle ingredienser i det givne produkt, og vurderer om det indeholder noget, der kan være allergifremkaldende for dig. Dvs. at du ved tilvalg af dette mærke på dine produkter, mindsker risikoen for allergi.

– Det er slet ikke let at lave allergivenligt makeup, og det er få, der gør det så dedikeret som Tanja og Tine. Derfor er AllergyCertified meget stolte af at kunne certificere produkter fra Miild. Toksikologerne hos AllergyCertified foretager en risikovurdering af alle ingredienser i forhold til, hvordan og hvor længe produktet er i kontakt med huden. Derudover skal AllergyCertified også have indblik i, hvilke råmaterialer den enkelte ingrediens består af. På den måde er vi sikre på, at der ikke er nogle skadelige urenheder i produkterne fra Miild, som forbrugeren ikke har en chance for at gennemskue, siger Lene Still, stifter af AllergyCertified.

Svanemærket

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke, som gør det enkelt for dig at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser. Når du vælger svanemærket makeup, skåner du natur og miljø. Du passer samtidig på dig selv, fordi der er stillet skrappe krav til kemikalier. Svanemærket makeup er fri for konserveringsmidler, der er klassificeret som allergifremkaldende. Det er også fri for parabener og andre stoffer på EU’s liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Samtidig lever det op til skrappe krav til parfume og til metaller i farvestoffer. Svanemærket makeup: Bedre for miljøet. Bedre for dig.

– Vi er glade for, at Miild er gået målrettet efter Svanemærket. Svanemærket ser på hele produktets rejse og stiller en lang række krav, der både gavner miljø og sundhed. Det betyder bl.a., at Miild har skullet levere dokumentation for alle ingredienserne i deres produkter. Det er en stor opgave, men Miild har bevist, at det er muligt med de rette ambitioner. Så et kæmpe stort tillykke til Miild for deres store indsats med at udvikle produkter, der lever op til Svanemærkets skrappe krav – det er en sejr for forbrugere, for miljø, klima og jordens ressourcer, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

ECOCERT COSMOS

ECOCERT COSMOS er en fælleseuropæisk certificering af økologisk kosmetik, som bruges i flere end 45 lande. På produkter mærket med ECOCERT COSMOS kan du altid læse, hvor stor andelen af naturlige ingredienser er, og hvor høj procentdelen af økologi er. For at opnå ECOCERT COSMOS Organic-mærket skal mindst 95 % af ingredienserne være naturlige. Desuden skal mindst 10 % af ingredienserne i produkter, der vaskes af, og mindst 20 % af ingredienserne i produkter, der ikke vaskes af, være økologiske. Endelig skal mindst 95 % af de naturlige olier i produktet være økologiske. ECOCERT COSMOS kontrollerer også, at ingredienserne er dyrket ansvarligt og med respekt for miljøet. Samtidig har de meget fokus på sporbarhed. Vi skal kunne dokumentere produkts rejse og på den måde sikre at det er det produkt, vi lover det er

Ingredienser

For os er ingredienserne i vores produkter altafgørende. Vi har altid undret os over de lange ingredienslister og de svære ord bag på plejeprodukternes etiketter. Vi har tit tænkt over, hvad de mon betyder, og hvorfor der skal være så meget forskelligt i plejeprodukter.

Over de sidste to år har vi lært en masse om ingredienser, deres virkning og deres funktioner. Samtidig er det vigtigt at vide, at 60% af det du kommer på huden, optages af kroppen. Derfor kan vi kun opfordre til at købe gode produkter, fordi vi har dem på huden mange timer på en dag.

Lige fra starten var det et mål for os at få certificeringer på vores makeup. Dette gjorde også, at vi som de første i makeup branchen stillede så høje krav til de ingredienser som anvendes i vores produkter, at vi var i stand til at få certificeringerne.

HVORDAN GØR VI DET ANDERLEDES?

Vi har vendt det hele på hovedet og sat kemiingeniører rundt omkring i Europa på prøve. Vi vil nemlig ikke stå inde for produkter, der indeholder nogen form for hormonforstyrrende stoffer. Vi vil altid vælge det rene alternativ, ellers vil vi hellere lade være. I dette afsnit har vi listet nogle af de steder, hvor vi skiller os ud.

Der hvor vi især skiller os ud, er ved ikke at have parfume i vores makeup. Vi har aldrig forstået, hvorfor en mascara skal dufte. Det har ingen funktion for produktet andet end at fjerne dårlig lugt. Om det er syntetisk eller naturlig parfume, så er det lige allergifremkaldende. Kroppen kan ikke skelne, og der er en risiko for at reagere på stofferne lige meget om de er naturlige eller syntetiske.

Vi bruger ikke Bismuth Oxychloride (CI 77163) i vores produkter. Det er et mineralsk pulver, som indgår i meget mineralsk makeup og måske kan irritere huden. Det er uklart, om reaktion på stoffet snarere skyldes generel reaktion på mineralsk makeup eller måske snarere dårlig hygiejne med makeupbørsterne. Informationscenter for Miljø og Sundhed vurderer kun stoffer som problematiske, hvis de har en blivende effekt på mennesker eller miljø – det gælder altså ikke en eventuel forbigående hudirritation. Men vi har valgt ikke at tage nogle chancer, og derfor findes det ikke i vores makeup.

Desværre er der for mange producenter, der også bruger petrokemikalier/mineralske olier, da det er billigt. Men de kan også tilstoppe huden og i nogle tilfælde give røde knopper og meget irriteret hud.

I makeup bruges pigmenter/farvestoffer som eksempelvis giver de røde, blå og grønne farver. Her er der rigtigt mange farvestoffer, som kan være skadelige for dig. Det har vi taget højde for i vores makeup. Vi bruger ikke de farlige farvestoffer, og de farvestoffer vi bruger, er i mængder der ikke er belastende for din krop.

Parabener er gennem tiden blevet er almindeligt konserveringsmiddel. Dog har parabener vist sig at være hormonforstyrrende, og derfor er der i dag mange parabener, der ikke er tilladte i EU. Nogle af dem er mindre skadelige, men vi vil ikke tage chancen, og derfor er der ingen parabener i vores produkter.

I mange foundations bliver der anvendt silikone for at få en lækker tekstur. Dog er silikone tilstoppende og i værste tilfælde hormonforstyrrende. Derfor er det bedst for dig at undgå silikone, så det har vi heller ikke i vores foundation.

MIILDS INGREDIENSER

Vores ingredienslister er så korte som muligt og derfor overskuelige. Vi har valgt at vores ingredienslister på produkterne er oversat. Det kan du se ved, at vi oversætter de svære ord i en parentes lige efter, så alle kan forstå, hvad ingrediensen betyder. Generelt er vores makeup lavet på plejende ingredienser såsom ricinusolie, sheasmør, abrikoskerneolie, solsikkeolie, olivenolie og sød mandelolie. Det har den virkning, at vores produkter arbejder sammen med huden og giver et naturligt finish.